56 årig kvinde får en blodprop i hjernen. Har efterfølgende svært ved at huske og koncentrere sig og har udtalt hjerne træthed. Der er nedsat muskelstyrke i højre side og føleforstyrrelser.
Det er svært at få dagligdagen til at fungere og komme tilbage til arbejdspladsen.
Nærmeste pårørende er en søn som bor i London og som ikke har mulighed for, at støtte op omkring moderens sygdomsforløb.
Samtalerne tager udgangspunkt i en analyse af de dagligdags aktiviteter som udfordrer. Sundhedsfremmende ergoterapeutiske teorier, metoder og værktøjer anvendes.
Der udarbejdes funktionsevnevurdering, både fysisk og i forhold til mental træthed og der er fokus på hensigtsmæssig energiforvaltning og kompenserende strategier og der tilbydes ergoterapeutisk rådgivning og vejledning i, at tackle de daglige udfordringer.
Coaching anvendes som samtalemetode, til at blive bevidst om egne ressourcer og finde realistiske handlemuligheder.
Efter samtykke bliver sønnen løbende opdateret om forløbet.
Der tages kontakt til egen læge, sagsbehandler og arbejdsgiver i forhold til, at udarbejde en realistisk plan for tilbagevenden til arbejdet.
Der tilbydes ergonomisk rådgivning på arbejdspladsen og udarbejdes arbejdsevnevurdering både i forhold til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der rådgives om egnede arbejdsopgaver, som kan varetages ud fra de aktuelle skånehensyn. Opgaverne og antal arbejdstimer/dage øges i et tempo, som er tilpasset kvindens fysiske og kognitive formåen. Ledelsen og kollegaerne inddrages undervejs, der udarbejdes afsluttende skriftlig rapport.
Alle møder afholdes sammen med kvinden og sønnen inddrages og orienteres løbende.
Målet om at blive selvhjulpen, komme tilbage til arbejdet og få livskvalitet opfyldes.
Spørgsmål om hvordan du - eller dine kære pårørende kan få hjælp af en privatpraktiserende Ergoterapeut, Konsulent og Coach besvares gerne.
Ring på 41 42 32 66 og få en gratis og uforpligtende opstartssamtale.
Der tages ALTID udgangspunkt i din aktuelle situation, ønsker og behov.